Om The Garden in the Machine
Kunstværket The Garden in the Machine er en digital installation, der består af film og lyd.
Foto: Matilde Hobolt Mortensen / Aarhus Kommune
Vi bliver i vores samfund ikke længere undervist i at kende forskel på planter og træer. Min pointe er, at vores almene viden om natur er voldsomt nedadgående, og at det bevirker, at vi i stigende grad mister grebet om vores egen eksistentielle forståelse. Jeg vil gerne skubbe mennesket lidt ud af det centrum, vi med den største selvfølge optager, især i vestlig kultur, og i stedet sætte lys på den rolle, plantebevidsthed spiller i vores økosystem.
Om værket
The Garden in the Machine består af film og lyd. Værket er lavet på facaden af Filmby Aarhus' nyeste bygning, Filmbyen 11, hvor der er installeret LED-paneler bag husets glasfacade, så hele bygningen fremstår som én stor skærm, når værket er tændt.
Foto: Matilde Hobolt Mortensen / Aarhus Kommune
Styret af et fyrretræ
Værket er forbundet til et fyrretræ, der er plantet på tagterrassen foran Filmbyen 11. Sensorer på træet måler løbende på træets vækst, fotosyntese, vandoptag med mere.
Disse registreringer bliver oversat til data, som udfolder sig visuelt i en film, der afspilles på bygningens facade. Det er således træet, der redigerer filmen, som udgør værket. Når farveholdningen ændrer sig i den digitale skov, der panorerer på bygningen, er det tegn på, at det organiske træ lever og ånder. På den måde påvirker data fra det levende træ den digitaliserede skov i filmen.
Foto: Matilde Hobolt Mortensen / Aarhus Kommune
Digital have på havnen
The Garden in the Machine er en kunstnerisk fortolkning af en digital have, og værket har fokus på menneskets relation til naturen. Værket tilbyder oplevelsen af at panorere hen over en skov i et havnemiljø, hvor det primært er materialer som metal, glas og stål, der dominerer.
Skoven er ikke en realistisk skildret skov, men en synligt digitaliseret skov, med illosoriske 'huller' i form af vinduespartierne i bygningen. Vinduerne synes at ligge foran bygningen som bænke. Filmen fra facaden går igen på bænkenes horisontale flader, så man faktisk sidder på værket og på den måde opholder sig i værket, hvor man kan dvæle ved det konstruerede naturforløb.